topbar.asp Ikast - Faurholt Jagtforeningbund.asp Ikast - Faurholt Jagtforening
menu.asp Ikast - Faurholt Jagtforening
  Forside
  Formanden
  Kontakt
  Kasserer
  Bestyrelsen
  Vedtægter
  Udvalg
  Flugtskydning
  Riffelskydning
  Hundeudvalg
  Jagter
  Aktuel nyt
  Bukkeparader
  Mailliste
  Dokumenter
  Kalender
  Almen info
  Schweisshund
  Annoncører
  Køb & salg
  Billeder
  Billeder
  Link
  Admin.
  Webmaster

 

 

 

 

25-10-2011
2 online !

 

Riffelskydning:

Foreningens kontaktpersoner

 

Inger Marie Stenholt - Tlf. 97 11 66 10

Anker Holdgaard - Tlf.97 15 33 23

Jan Østergaard - Tlf.97 25 23 37

 
Spørgsmål kan rettes til ovenstående kontaktpersoner
 

Riffelskydningsplan for 2012 er under udarbejdelse

 

 

 

Hjorteskydning

Siddende og liggende skydestilling. Sådan forbedrer Du Din skydning. 11 forklarende billeder. se mere Klik her
 
Riffelskydning 
Skydning med jagtriffel i Danmarks Jægerforbund er - ligesom med haglskydningen - forsøgt gjort så jagtrelevant som muligt ved, at der kan skydes forskellige discipliner, som dels foregår på faste baner og dels i terrænet samt imod bevægelige mål. Vil du vide mere om de enkelte discipliner, regler og så videre, så KLIK HER
 

 

Riffelprøven
 

Instruktion til aspiranten

Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre, at du både har en vis træfsikkerhed med din jagtriffel, og at du kan betjene den på en forsvarlig måde.

Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt vil have med på jagt. Der må anvendes passende udstoppede patrontasker, rygsække og rygsækstole, og der må anvendes jagtstole, jagtstokke, et- eller flerbenede skydestokke samt støtteben monteret på riflen. Ved passende udstoppet forstås udstoppet til at danne anlæg for riflen.

Hjælpemidlerne skal have en udformning, der sandsynliggør, at de kan anvendes til jagt. Hjælpemidler, der falder udenfor denne beskrivelse må ikke anvendes. Dog må fysisk handicappede aspiranter anvende deres individuelt tilpassede hjælpemidler. Dette gælder såvel de af Skov- og Naturstyrelses godkendte som andre.

Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet (den hvide plet på 20 cm. i diameter). Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasiner skal ske inden for den fastsatte skydetid.

Til god våbenbetjening hører at:

·     du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås eller knækket våben
·     du ser gennem løbet, før du lader første gang
·     du har åben lås eller knækket våben, hvis du skifter skydestilling
·     du efterser kammer og magasin efter endt skydning
·     du forlader skydelinien med åben eller udtaget lås eller knækket våben
·     våbenet ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger mod skiverne
·     du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt

Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig.

Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået.

Evt. funktioneringsfejl skal du selv afhjælpe inden for skydetiden (herunder også klikkere).

Prøven begynder på klarlinien, og den slutter, når du passerer klarlinien igen efter at skydningen er overstået, og der er foretaget markering.

Klagevejledning:
Den prøvesagkyndiges afgørelse om ikke bestået prøve, kan inden fire uger efter prøvens aflæggelse påklages til:

Skov- og Naturstyrelsen
Vildtforvaltningskontoret
Haraldsgade 53, 1
2100 København Ø

Om riffelprøven

Om prøven, skal du :

·  Ringe til den prøvesagkyndige og tilmelde dig riffelprøven. 

·  Indbetale prøvegebyret på kr. 135,00 på et særligt indbetalingskort, der fås hos
Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen eller statsskovdistrikterne.

 Sikre at din våbentilladelse er i orden (nummer på våben og våbentilladelse skal stemme overens).

 Bemærk at der ikke kan betales kontant på prøvestedet.

 Ved prøven, skal du :

·  Forevise gyldigt jagttegn, legitimation, kvitteringsdelen af  indbetalingskortet, påført postvæsenets eller pengeinstituts kvittering samt det vedhæftede riffelprøvebevis (for aspiranter over 18 år fotolegitimation).

 ·  Medbringe det våben (med våbentilladelse), som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødne jagtammunition, samt evt. hjælpemidler.

 Om prøven:

Instruktion for prøvedeltageren er ophængt ved klarlinien på prøvestedet.

Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre træfsikkerhed samt forsvarlig våbenbetjening.

Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt kan medbringe på jagt, f.eks. skydestok, jagtstol, rygsæk, kikkertetui eller lignende.

Skydestillingen er fri, og du får mulighed for at afprøve den, inden skydningen starter.
Hvis du ikke selv har høreværn med, vil du få udleveret et par ørepropper af den prøvesagkyndige eller dennes hjælper.

 Skydningen foregår på 100 meters afstand. Du har 5 minutter til at afgive 6 skud,
hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet (hvid skive på 20 cm i diameter).
Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasinet skal ske inden for den fastsatte skydetid.

 Til god våbenbetjening hører, at:

·  du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben

·  du ser gennem løbet, før du lader første gang

·  du har åben lås, hvis du skifter skydestilling

·  du efterser kammer og magasin efter endt skydning

·  du forlader skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben

·  våbenet må ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger  mod
   skiverne  du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt

Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig.

Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået.

Evt. funktionsfejl skal du selv afhjælpe indenfor skydetiden.

 Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til
Danmarks Jægerforbund på
Tlf.  36 73 05 00

 

Jagtfeltskydning med jagtriffel

 

Jagtfeltskydning med jagtriffel foregår, som navnet siger i “felten” og har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så forskellige jagtrelevante forhold som muligt. Dette foregår efter nedenstående regelsæt.

 

1 Formål
Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.

2 Organisation

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som Jagtfeltskydning ved fem eller flere områdeskydninger. Skydningen afvikles i et dueligheds- og et konkurrencemoment. Konkurrencemomentet er inddelt i klasser og med et afsluttende Danmarks Jægerforbunds Mesterskab. Jagtfeltskydningerne ledes af de respektive arrangører som udpeges af Jægerforbundet, og skydningerne arrangeres så vidt muligt i løbet af august måned på samme dag. Skydningerne arrangeres så vidt muligt ens. Jægerforbundet meddeler i god tid arrangørerne, hvordan skydningen tilrettelægges med hensyn til antal skud, skivesammensætning, skudafstande m.v..
Der arrangeres Jagtfeltskydninger i følgende fem, eller flere, områder:

En skydning for Nord- og Nordvestjylland - regionerne 1 og 2.l En skydning for Midt- og Østjylland - regionerne 3, 4 og 5.lEn skydning for Sydjylland og Fyn - regionerne 6, 7 og 8.
En skydning for Sjælland og Lolland/Falster - regionerne 9, 10, 11, 12 og 13.
En skydning for Bornholm - region 14.
Jægerforbundet fastsætter tid og sted for Jagtfeltskydningernes afholdelse, og disse bekendtgøres i medlemsbladet, 3-4 uger før afholdelsen. Der betales et indskud for at deltage. Indskuddets størrelse fastsættes af Jægerforbundet.
Mesterskabsskydningen arrangeres sidste weekend i september måned, og den ledes af Jægerforbundet.

3 Deltagelse

Ved tilmeldingen til Jagtfeltskydningen gælder følgende: Jagtfeltskydningen er åben for alle medlemmer under Jægerforbundet. For at kunne deltage i Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i besiddelse af gyldigt jagttegn og våbentilladelse til den anvendte jagtriffel. Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist inden skydningens start. Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan der kun deltages i kvalifikationsskydningen og præmierækken i det område (region) hvor man har bopæl*.

Deltages der i andre kvalifikationsskydninger – såfremt der er plads, er det uden for præmierække og uden mulighed for kvalifikation.
* Bopælen defineres i disse regler som, der hvor man bor en måned før kvalifikationsskydningen. Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i det pågældende år.

Tilmelder deltageren sig duelighedsmomentet – udenfor konkurrence – er der ikke krav om dokumentation og bevis for bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri ret til at deltage i et ubegrænset antal jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages tilmelding til Mesterskabet.

Tilmelder deltageren sig konkurrencemomentet er der krav om dokumentation og bevis for bestået DJ-mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri den enkelte skytte kun ret til at deltage i én jagtfeltskydning i konkurrencemomentet.

Fra hver jagtfeltskydning kan der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til Danmarks Jægerforbunds mesterskabet kvalificere sig et antal skytter efter følgende nøgle: 150 (antal skytter ved MS) divideret med antallet af jagtfeltskydninger.

Bornholm har altid forlods 10 pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne mulighed administreres disse pladser af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg. Områder, hvor antallet af skytter ved Jagtfeltskydninger overstiger 75, kan tildeles ekstra pladser. Disse pladser administreres af Jægerforbundet. De bedst placerede fra de enkelte jagtfeltskydninger fra konkurrencemomentet kan deltage i Danmarks Jægerforbunds mesterskab. Fordelingen i de enkelte klasser ved Danmarks Jægerforbunds mesterskabet sker efter forholdstal. Jægerforbundet uddeler medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse. Jægerforbundet uddeler ikke præmier eller pokaler ved Jagtfeltskydningerne, men arrangørerne kan tildele præmier.
Ved Danmarks Jægerforbunds mesterskab i jagtfeltskydning tildeles der medaljer i hver af klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og Veteranklassen samt DJvandrepokal til 1. vinderen. Inden Mesterskabsskydningen får de deltagende skytter tilsendt et program, og inden skydningen begynder skal der uddeles skydekort.

4 Skydningen

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning afvikles ved skud til relevante vildtmålsskiver. Skudafstandene er ukendte for skytten, men skudafstanden skal være inden for 300 m. Over 150 m kun skydning til hjort, vildsvin og andre skiver større end vildsvin. I skydningen skal følgende elementer indgå: Skydning fra liggende, knælende/siddende og fritstående stilling. Endvidere skal der være min. 1 situation med lang skudafstand (200-300m) og min. 1 situation med kort skydetid (10-25 sek./3 skud). Liggende skydestilling: Høj liggende skydestilling eller lav liggende skydestilling. Liggende skydestilling kan efter aftale med stationschefen ændres til siddende eller knælende En situation er kombinationen af klarstilling, skydestilling, skydetid, skive, skudafstand m.v. Situationerne opbygges så kun en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller svær skydestilling ikke kombineres. Der kan opstilles flere ens skiver pr. station, således at flere skytter kan afgive skud samtidig. Skiverne opstilles, så det pointgivende træfområde er fri af al vegetation. Skiverne forsynes med tydelige numre og med laveste nummer til venstre. Tilsvarende numre markerer standpladserne på skydelinjen. Hvis der ikke er mulighed for indskydning, bør station 1 være liggende skydning på ca. 100 meter, og skytterne skal kunne se træfningen efter endt skydning. Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet. Skydningen kan arrangeres forskel ligt fra år til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres hvert år. I forbindelse med Danmarks Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en finaleskydning.

5 Våben og ammunition

Til Jagtfeltskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og kalibre/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning vedr. beskydning af råvildt.

Anvendte våben må ikke være forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der må anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben herunder fuldkappet. Det forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og deltagerne har ikke krav på prøveskud, før skydningen indledes. Der må kun anvendes ét og samme våben under skydningen.

6 Klasseinddeling

Indplacering og oprykning

Mesterklassen: Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv som bedste resultat. Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt skytter der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld-, sølv- eller bronze mærket som bedste resultat. I denne klasse kan der ikke deltage skytter som har erhvervet guld med egeløv.

Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der fyldes 60.

Dameklassen: Ingen særlige kriterier.

Oprykning: Oprykning til Mesterklassen finder sted, når man har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv. Medaljevindere i Jægerklassen ved Danmarks Jægerforbunds årlige mesterskabsskydning skyder i Mesterklassen de efterfølgende år.Man må gerne tilmelde sig en højere klassen end den man er berettiget til. Nedrykning kan ikke finde sted.

Hjælpemidler.

Alle må benytte egne medbragte, jagtrelaterede hjælpemidler såsom, jagtstol, flerbenet skydestok, rygsæk, påmonterede støtteben, afstandsmåler m.v.. I Mesterklassen må der dog kun benyttes rem og handske. Handicappede mesterskytter har dispensation til brug af kørestol. Der kan på et antal stationer tilbydes hjælpemidler som Mesterklassen kan vælge at benytte. Arrangørerne stiller på en række stationer gode hjælpemidler til rådighed for at udbrede kendskabet til dem og deres rette anvendelse. Disse hjælpemidler kan anvendes enten alene eller sammen med egne.Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes i alle klasser.
7 Almindelige bestemmelser

A. Deltageren i en jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at våben og ammunition er lovlige, og at våbnet er i forsvarlig stand. B. Tages en skytte i forsøg på snyderi skal skytten diskvalificeres og udelukkes fra skydningen. Som snyderi regnes bl.a.:l benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler benyttelse af anden end den foreskrevne skydestilling lladning af våbnet med flere patroner end angivet i instruktionen afgivelse af flere skud end angivet i instruktionen l forsøg på at ændre ved opnåede resultater på skive eller skydekort. C. Tvivlsspørgsmål om pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet, og afgørelsen kan ikke gøres til genstand for protest.
D. Stationsbeskrivelse:
Klarlinien / ventelinien oprettes 15 - 20 meter bag skydelinien. Her stiller skytterne op, medbringende det materiel de har brug for under skydningen. Skytterne fremkaldes til skydelinien. Startlinie. Hvis der er en startlinie, skal klarlinien/ventelinien være mindst 10 meter bag startlinien. Skydelinien skal være markeret ved planke, minestrimmel eller lignende. Holdfører. Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold. Laveste skyttenr. er holdfører, som er ansvarlig for holdets optræden under skydningen.

Holdelederen sørger for, at holdet følger den anviste rute og holder sig klar til skydning efter tur.

Holdføreren overvåger/kontrollerer, at resultater føres rigtigt på skydekortet. Evt. protest skal indgives til banekommandøren, inden holdet forlader stationen. Skydehold kan sammensættes af skytter fra forskellige klasser. Skydekortet skal ud for skyttens navn påføres oplysninger om, hvilken klasse der skydes i. Stationschefen kontrollerer, at skytternes hjælpemidler svarer til deres klasseinddeling, før de kommer frem til skydelinjen.

Skudkommandoer

Ved ankomst til ventelinien gør skytten sig bekendt med instruksen for skydningen på den pågældende station. Ventepladsen må ikke forlades, før banekommandøren kalder skytterne frem.

Skytterne indtager herefter deres pladser, som er til højre for standpladsskiltene.Når skytterne er på plads kommanderer banekommandøren. Skudkommandoerne er tilpasset den påtænkte skydning. Efter skydetidens ophør aflader skytten selv uden videre kommando våbnet og gør klar til kontrol med mundingen pegende i skudretningen.

Funktionsfejl
afhjælpes af skytten selv indenfor skydetiden. Forekommer der en klikker, er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage en ny patron. Gør man det sidste, skal banekommandøren adviseres, og patronen skal tages fra lommen eller patronboks – ikke fra den opstillede patronholder. Skytten må først forlade standpladsen efter ophørt skydetid, og når våbnet er afladt.

Skud i utide

For skud, der afgives inden kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens ophør, fradrages der med højeste point lige så mange træffere, som der er afgi- vet skud i utide.

Skud i forkert skive
Forekommer der flere skud i skiven end foreskrevet i instruktionen gælder følgende:
l skud i forkert skive er at regne som forbiskud for den skytte, der afgiver skuddet (ene), men tæller for den skytte, hvis skive træffes, og tæller med det bedste resultat medmindre de fremmede skud med sikkerhed på grund af hulstørrelse kan identificeres.

Markering

Skytte og banekommandør kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der af hensyn til afstand og tidsforbrug bruges markørdækning. Skytten må ikke komme skiven nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven, før plastring tillades. Banekommandøren sørger for at registrere og kridte alle skudhullerne. Ved pointvurdering er banekommandørens afgørelse endelig. Skyderesultatet føres på skydekortet, der medbringes af holdføreren/skytten til næste station. Pointværdien 1 skrives som 01, 3 som 03 og en forbier noteres som X. Ved anvendelse af markører opgives antal træffere enten ved hjælp af markørstok eller over radio/telefon. Plastring må ikke finde sted, før banekommandørens tilladelse er givet. Ved markering af skuddene gælder i øvrigt:
l Ved vurdering af pointværdi anvendes indadtælling (berørt streg).
l Opspringere regnes som forbiskud.
l Plastring af skiverne bør ske med plaster i en farve, der svarer til skivernes baggrund.
l Ved evt. rettelse på skydekort skal banekommandøren ved sin signatur berigtige rettelsen.
l Arrangørerne kan vælge at lade skytterne hjælpe til ved kridtning (farvet kridt) og lapning af skudhuller.
l Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går med på de lange mål.
Indrangering

Rækkefølgen bestemmes ved: l højeste pointsum l flest trufne figurer l højeste pointsum på sidste station, næstsidste osv.l flest trufne figurer på sidste station, næstsidste osv.

Kan afgørelse ikke træffes efter ovenstående, arrangeres der omskydning. Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse på skydebane eller skydeareal  forhindrer omskydning.

Regler for god opførsel

Enhver skytte skal i sin fremtræden stræbe efter at være et eksempel til efterlevelse og derved være med til at afvikle skydningen på en god måde. Tilskuere og andre skytter bag skydelinien må ikke kommentere eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien. Banekommandøren har ret til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter reglerne for jagtfeltskydning. Udover sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende:
l Enhver skytte har pligt til at kende konkurrencebestemmelserne og reglernefor god opførsel.

l Ingen skytte må før eller under skydningen modtage eller forsøge at få oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der har gennemført skydningen, ikke må meddele skytter, der ikke har gennemført skydningen, oplysninger om denne. l Ved de af DJ tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at skytterne er kaldt frem fra stopskiltet, ydes nogen form for hjælp eller vejledning fra tilskuere, ledere eller lignende.l En skytte, der ønsker at forlade sin standplads under skydningen, skal først aflade sit våben og underrette banekommandøren herom.l Banekommandøren har den absolutte kommando på banen og er underlagt skydelederen.

Protester
Der skal nedsættes en jury bestående af 3 personer. Evt. protester skal indgives til banekommandøren inden stationen forlades, idet senere afgivne protester ikke godtages. Dersom en skytte/holdleder mener, at en afgørelse truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke er i overensstemmelse med nærværende bestemmelser, kan der indgives en kortfattet skriftlig protest til den nedsatte jury.

Drejer protesten sig om jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal protesten også indgives skriftlig til den nedsatte jury.

Sikkerhedsbestemmelser
Deltagere skal være bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser for omgang med våben og skal i øvrigt følge de instruktioner og anvisninger, som gives skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig under skydningen. Deltagere, som udviser nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening o.l. eller nægter at efterkomme givne anvisninger, kan udelukkes fra skydningen.

Ligeledes kan deltagere, som optræder provokerende eller viser tegn på beruselse, bortvises og udelukkes fra skydningen. Banekommandørens anvisninger eller ordre skal ubetinget efterleves af alle. Herudover skal følgende bestemmelser altid overholdes:
l Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket våben, og det skal kunne ses, at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste stilling eller taget ud.
l Når der lades, når våbnet er ladt, og når der aflades, skal skytten være på skydestandpladsen, og mundingen skal pege i skudretningen. l Skytten skal se, om løbet er fri for fremmedlegemer, før der lades første gang.
l Våbnet må kun lades med det antal patroner, der skal anvendes på pågældende station på banekommandørens ordre. l Skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben. l Når skydningen er færdig, skal skytten kontrollere, at våbnet ikke er ladt, og at l der ikke er patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen gennemføres inden skytten forlader standpladsen, hvad enten skytten har sit våben med, eller det midlertidigt efterlades på standpladsen under opsyn.
l Ingen skytte må forlade skydelinien, før banekommandøren eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet ligeledes er uden patroner. l Skytten skal forlade skydestandpladsen med åben lås/knækket våben. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i et fareområde eller ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller fra dækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: "Hold ..... inde". Overtrædelse af en eller flere af sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og kan medføre bortvisning fra skydebanen.I øvrigt afvikles skydningen efter, Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger (sidste udgave).

Se mere information i Jægernes håndbog

 

 

Ladda hem Macromedia Flash Player gratis här!

På det svenske jægerforbundshjemmesider har man mulighed for anvende sin mus som riffel. Det kræver at man har Macromedia Flash installeret på sin Computer. Klik på grafik af vildt for gå til det direkte link.

Browning Videos
 

Browning Videos

BOSS Video


http://www.hjc.dk/

 

Sikkerhed

Kilde med tak til Hr. Jens Ulrik Høgh >  www.riffeljagt.com
Et våben er et værktøj  til drab og et skydevåben lever op til sit formål med frygtindgydende effektivitet. Derfor skal skydevåben behandles med respekt.
De ulykker et skydevåben kan forårsage er af så alvorlig - og uigenkaldelig - karakter, at enhver der tager et våben i sin hånd må gøre sig fuldstændigt klart, hvilke forholdsregler der kan og skal tages for at minimere risikoen for tragedie til et absolut minimum. Grundreglerne for sikker omgang med skydevåben er simple og indlysende. Kend dem - det er din pligt som skytte! Skytter der ikke opfører sig i overensstemmelse med de følgende simple sikkerhedsregler er livsfarlige for deres omgivelser og bør under ingen omstændigheder have adgang til skydevåben.

Håndter ethvert våben som et ladt våben!

Selv om du er helt sikker på at våbnet ikke er ladt så adlyd denne regel betingelsesløst! Husk at det er menneskeligt at fejle, så gør hvad du kan for at undgå de værste konsekvenser af en eventuel fejl…..det er ganske omkostningsfrit at tænke sig om! Den amerikanske forfatter Mark Twain er blevet citeret for de vise ord “at det farligste skydevåben er det, der ikke er ladt!”

Vær sikker på, at mundingen af dit våben altid peger i sikker retning. 
Lad aldrig våbnet pege på noget du ikke agter at skyde, og bær altid dit våben på en sådan måde at du kontrollerer mundingsretningen, hvis du snubler eller falder.

Hvis alle skytter altid lod deres geværmundinger pege i sikker retning, ville der stort set ikke ske ulykker med skydevåben. Så kort kan det siges!

Vær sikker på, at du er klar over, hvad du skyder på, at der ikke er forhindringer i vejen, og at der er sikkert kuglefang bag målet.

Som jæger er det din pligt at kunne identificere det vildt du jager med 100% sikkerhed. Husk at flade skud mod vand, is eller andre hårde overflader springer op og fortsætter ud i det blå. Lad aldrig spændingen løbe af med dig. Giv dig tid til at tænke. Er du i tvivl, er der ingen tvivl…du skyder ikke! Ét enkelt uovervejet skud kan føre til mange tårer, da hverken biler, hunde eller jagtkammerater pynter på paraden….. 

Hold fingeren fra aftrækkeren indtil du agter at skyde!

Fingeren har absolut intet at gøre inden for aftrækkerbøjlen før der er taget sigte på det mål man efter behørig overvejelse har besluttet sig for at ramme.

Lad kun våbnet når du er parat til at skyde og aflad straks våbnet, når det ikke er i brug.

Aflad altid våbnet når du skal forcere en vanskelig forhindring - en å, et gærde eller ligende. Lad aldrig et ladt våben komme ud af dine hænder. Lad så vidt muligt låsen på afladte våben stå åben. Check ethvert våben du får i hænderne for ammunition i kammer og magasin - stol aldrig på „at våbnet ikke er ladt“. Opbevarer våben og ammunition hver for sig under lås og slå, uden for børns og uvidende voksnes rækkevidde.

Vær sikker på, at våbnets løb ikke på nogen måde er blokeret og brug kun ammunition af den rigtige type og kaliber i god og skydeklar stand.

Hvis et skud lyder „svagt“ eller på anden måde forkert, så stop øjeblikkeligt skydningen og undersøg om løbet stadig er forhindringsfrit. En forhindring i løbet - selv en tilsyneladende ubetydelig klat mudder eller våbenfedt - kan resultere i løbssprængning.

Stol ikke på våbnets mekaniske sikringer - men brug dem alligevel!

 Mekaniske sikringer kan bryde sammen uden varsel, og en sikring må derfor aldrig træde i stedet for sund fornuft. Brug dog alligevel alle tilgængelige mekaniske sikringer, og vent med at afsikre til du agter at skyde.

Udvis forsigtighed, hvis skuddet „klikker“ og dermed ikke går af som planlagt.

Husk at våbnet stadig er ladt og kan gå af uden varsel. Hold mundingen i sikker retning, vent 30 sekunder, luk forsigtigt låsen op så langt fra ansigtet og kroppen som muligt, tag den defekte patron ud og skil dig af med den på sikker måde.

Kend dit våben, dets betjening, dets pleje og dets dødsensfarlige potentiale.

Skyd kun med våben du kender. Vær altid sikker på at våbnet er i forsvarlig skydeklar stand, og lad med jævne mellemrum kompetente bøssemagere efterse det. Overlad ikke våbnet til andre med mindre du er fuldstændigt sikker på at de kender de grundlæggende sikkerhedsregler og kan betjene våbnet forsvarligt.

Hold hovedet klart når du har våben mellem hænderne. Ulykker skyldes næsten altid mangel på omtanke.

Jægere der til punkt og prikke efterlever de her skitserede sikkerhedsregler, har gjort alt hvad der er menneskeligt muligt for at forebygge ulykker. Mere kan vi ikke forlange af hinanden