|
1
Formål
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning med jagtriffel
har til formål at fremme
jagtriffelskytters dygtiggørelse
i skydning i terræn under så
jagtrelevante forhold som
muligt. Der lægges ved denne
skydning vægt på at øge
riffelskyttens rutine i skud til
mål på forskellige afstande og
under tidspres. Endvidere
tilstræbes at opøve brugen af
gode skydestillinger og
hjælpemidler.
2
Organisation
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning med jagtriffel
arrangeres som Jagtfeltskydning
ved fem eller flere
områdeskydninger. Skydningen
afvikles i et dueligheds- og et
konkurrencemoment.
Konkurrencemomentet er inddelt i
klasser og med et afsluttende
Danmarks Jægerforbunds
Mesterskab. Jagtfeltskydningerne
ledes af de respektive
arrangører som udpeges af
Jægerforbundet, og skydningerne
arrangeres så vidt muligt i
løbet af august måned på samme
dag. Skydningerne arrangeres så
vidt muligt ens. Jægerforbundet
meddeler i god tid arrangørerne,
hvordan skydningen
tilrettelægges med hensyn til
antal skud, skivesammensætning,
skudafstande m.v..
Der arrangeres
Jagtfeltskydninger i følgende
fem, eller flere, områder:
En skydning for Nord- og
Nordvestjylland - regionerne 1
og 2.l En skydning for Midt- og
Østjylland - regionerne 3, 4 og
5.lEn skydning for Sydjylland og
Fyn - regionerne 6, 7 og 8.
En skydning for Sjælland og
Lolland/Falster - regionerne 9,
10, 11, 12 og 13.
En skydning for Bornholm -
region 14.
Jægerforbundet fastsætter tid og
sted for Jagtfeltskydningernes
afholdelse, og disse
bekendtgøres i medlemsbladet,
3-4 uger før afholdelsen. Der
betales et indskud for at
deltage. Indskuddets størrelse
fastsættes af Jægerforbundet.
Mesterskabsskydningen arrangeres
sidste weekend i september
måned, og den ledes af
Jægerforbundet.
3
Deltagelse
Ved tilmeldingen til
Jagtfeltskydningen gælder
følgende: Jagtfeltskydningen er
åben for alle medlemmer under
Jægerforbundet. For at kunne
deltage i Jagtfeltskydningen,
skal deltageren være i
besiddelse af gyldigt jagttegn
og våbentilladelse til den
anvendte jagtriffel. Gyldigt
medlemsbevis kan forlanges
forevist inden skydningens
start. Uanset antallet af, og
arter af medlemskaber i Danmarks
Jægerforbund, kan der kun
deltages i
kvalifikationsskydningen og
præmierækken i det område
(region) hvor man har bopæl*.
Deltages der i andre
kvalifikationsskydninger –
såfremt der er plads, er det
uden for præmierække og uden
mulighed for kvalifikation.
* Bopælen defineres i disse
regler som, der hvor man bor en
måned før
kvalifikationsskydningen.
Bopælen afgør hvilket område der
skal skydes i det pågældende år.
Tilmelder deltageren sig
duelighedsmomentet – udenfor
konkurrence – er der ikke krav
om dokumentation og bevis for
bestået Danmarks Jægerforbunds
mærkeskydning med jagtriffel.
Samtidig giver tilmelding heri
ret til at deltage i et
ubegrænset antal
jagtfeltskydninger. Der kan ikke
foretages tilmelding til
Mesterskabet.
Tilmelder deltageren sig
konkurrencemomentet er der krav
om dokumentation og bevis for
bestået DJ-mærkeskydning med
jagtriffel. Samtidig giver
tilmelding heri den enkelte
skytte kun ret til at deltage i
én jagtfeltskydning i
konkurrencemomentet.
Fra hver jagtfeltskydning kan
der, fra deltagerne i
konkurrencemomentet, til
Danmarks Jægerforbunds
mesterskabet kvalificere sig et
antal skytter efter følgende
nøgle: 150 (antal skytter ved
MS) divideret med antallet af
jagtfeltskydninger.
Bornholm har altid forlods 10
pladser. Benytter Bornholm sig
ikke af denne mulighed
administreres disse pladser af
Danmarks Jægerforbunds
skydeudvalg. Områder, hvor
antallet af skytter ved
Jagtfeltskydninger overstiger
75, kan tildeles ekstra pladser.
Disse pladser administreres af
Jægerforbundet. De bedst
placerede fra de enkelte
jagtfeltskydninger fra
konkurrencemomentet kan deltage
i Danmarks Jægerforbunds
mesterskab. Fordelingen i de
enkelte klasser ved Danmarks
Jægerforbunds mesterskabet sker
efter forholdstal.
Jægerforbundet uddeler medaljer
til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse.
Jægerforbundet uddeler ikke
præmier eller pokaler ved
Jagtfeltskydningerne, men
arrangørerne kan tildele
præmier.
Ved Danmarks Jægerforbunds
mesterskab i jagtfeltskydning
tildeles der medaljer i hver af
klasserne Mester-, Jæger-, Dame-
og Veteranklassen samt
DJvandrepokal til 1. vinderen.
Inden Mesterskabsskydningen får
de deltagende skytter tilsendt
et program, og inden skydningen
begynder skal der uddeles
skydekort.
4
Skydningen
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning afvikles ved
skud til relevante
vildtmålsskiver. Skudafstandene
er ukendte for skytten, men
skudafstanden skal være inden
for 300 m. Over 150 m kun
skydning til hjort, vildsvin og
andre skiver større end
vildsvin. I skydningen skal
følgende elementer indgå:
Skydning fra liggende,
knælende/siddende og fritstående
stilling. Endvidere skal der
være min. 1 situation med lang
skudafstand (200-300m) og min. 1
situation med kort skydetid
(10-25 sek./3 skud). Liggende
skydestilling: Høj liggende
skydestilling eller lav liggende
skydestilling. Liggende
skydestilling kan efter aftale
med stationschefen ændres til
siddende eller knælende En
situation er kombinationen af
klarstilling, skydestilling,
skydetid, skive, skudafstand
m.v. Situationerne opbygges så
kun en ting er meget vanskelig.
F.eks. kan stor afstand, lille
ringdiameter, kort skydetid
eller svær skydestilling ikke
kombineres. Der kan opstilles
flere ens skiver pr. station,
således at flere skytter kan
afgive skud samtidig. Skiverne
opstilles, så det pointgivende
træfområde er fri af al
vegetation. Skiverne forsynes
med tydelige numre og med
laveste nummer til venstre.
Tilsvarende numre markerer
standpladserne på skydelinjen.
Hvis der ikke er mulighed for
indskydning, bør station 1 være
liggende skydning på ca. 100
meter, og skytterne skal kunne
se træfningen efter endt
skydning. Mesterskabet
arrangeres af Jægerforbundet.
Skydningen kan arrangeres
forskel ligt fra år til år. Det
maksimale antal skud
bekendtgøres hvert år. I
forbindelse med Danmarks
Jægerforbunds mesterskabet skal
der afholdes en finaleskydning.
5
Våben og ammunition
Til Jagtfeltskydningen må
anvendes enhver jagtriffel eller
kombinationsvåben, der ifølge
våbentilladelsen er registreret
som jagtriffel. Der må anvendes
lovligt optisk sigtemiddel.
Anvendte våben og kalibre/patroner
skal til enhver tid opfylde
gældende lovgivning vedr.
beskydning af råvildt.
Anvendte våben må ikke være
forsynet med rekyl- eller
mundingsbremse. Der må anvendes
al ammunition, der er beregnet
til det anvendte våben herunder
fuldkappet. Det forudsættes, at
jagtriflen er indskudt, og
deltagerne har ikke krav på
prøveskud, før skydningen
indledes. Der må kun anvendes ét
og samme våben under skydningen.
6
Klasseinddeling
Indplacering og oprykning
Mesterklassen: Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der har
bestået Danmarks Jægerforbunds
mærkeskydning med guld med
egeløv som bedste resultat.
Jægerklassen:
Jægerklassen er forbeholdt
skytter der har bestået Danmarks
Jægerforbunds mærkeskydning med
guld-, sølv- eller bronze mærket
som bedste resultat. I denne
klasse kan der ikke deltage
skytter som har erhvervet guld
med egeløv.
Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det
år der fyldes 60.
Dameklassen: Ingen særlige kriterier.
Oprykning: Oprykning til Mesterklassen finder sted, når man har
bestået Danmarks Jægerforbunds
mærkeskydning med guld med
egeløv. Medaljevindere i
Jægerklassen ved Danmarks
Jægerforbunds årlige
mesterskabsskydning skyder i
Mesterklassen de efterfølgende
år.Man må gerne tilmelde sig en
højere klassen end den man er
berettiget til. Nedrykning kan
ikke finde sted.
Hjælpemidler.
Alle må benytte egne medbragte,
jagtrelaterede hjælpemidler
såsom, jagtstol, flerbenet
skydestok, rygsæk, påmonterede
støtteben, afstandsmåler m.v.. I
Mesterklassen må der dog kun
benyttes rem og handske.
Handicappede mesterskytter har
dispensation til brug af
kørestol. Der kan på et antal
stationer tilbydes hjælpemidler
som Mesterklassen kan vælge at
benytte. Arrangørerne stiller på
en række stationer gode
hjælpemidler til rådighed for at
udbrede kendskabet til dem og
deres rette anvendelse. Disse
hjælpemidler kan anvendes enten
alene eller sammen med egne.Rem.
Bærerem må anvendes. Remmen må
gerne være dobbelt så armen kan
stikkes igennem. Herved kan
remstøtte anlægges med den
bagerste del af remmen slap.
Remmen skal være fastgjort til
skæftet med begge ender. Der må
ikke være stive partier, der kan
støtte mod jord eller krop.
Remstøtte må anvendes i alle
klasser.
7 Almindelige bestemmelser
A. Deltageren i en
jagtfeltskydning er personlig
ansvarlig for, at våben og
ammunition er lovlige, og at
våbnet er i forsvarlig stand. B.
Tages en skytte i forsøg på
snyderi skal skytten
diskvalificeres og udelukkes fra
skydningen. Som snyderi regnes
bl.a.:l benyttelse af ikke
tilladte hjælpemidler benyttelse
af anden end den foreskrevne
skydestilling lladning af våbnet
med flere patroner end angivet i
instruktionen afgivelse af flere
skud end angivet i instruktionen
l forsøg på at ændre ved opnåede
resultater på skive eller
skydekort. C. Tvivlsspørgsmål om
pointværdi afgøres af
banekommandøren på stedet, og
afgørelsen kan ikke gøres til
genstand for protest.
D. Stationsbeskrivelse:
Klarlinien / ventelinien
oprettes 15 - 20 meter bag
skydelinien. Her stiller
skytterne op, medbringende det
materiel de har brug for under
skydningen. Skytterne fremkaldes
til skydelinien.
Startlinie.
Hvis der er en startlinie, skal klarlinien/ventelinien
være mindst 10 meter bag
startlinien.
Skydelinien
skal være markeret ved planke,
minestrimmel eller lignende.
Holdfører.
Jagtfeltskydningen gennemføres
normalt i hold. Laveste skyttenr.
er holdfører, som er ansvarlig
for holdets optræden under
skydningen.
Holdelederen sørger for, at
holdet følger den anviste rute
og holder sig klar til skydning
efter tur.
Holdføreren
overvåger/kontrollerer, at
resultater føres rigtigt på
skydekortet. Evt. protest skal
indgives til banekommandøren,
inden holdet forlader stationen.
Skydehold kan sammensættes af
skytter fra forskellige klasser.
Skydekortet skal ud for skyttens
navn påføres oplysninger om,
hvilken klasse der skydes i.
Stationschefen kontrollerer, at
skytternes hjælpemidler svarer
til deres klasseinddeling, før
de kommer frem til skydelinjen.
Skudkommandoer
Ved ankomst til ventelinien gør
skytten sig bekendt med
instruksen for skydningen på den
pågældende station. Ventepladsen
må ikke forlades, før
banekommandøren kalder skytterne
frem.
Skytterne indtager herefter
deres pladser, som er til højre
for standpladsskiltene.Når
skytterne er på plads
kommanderer banekommandøren.
Skudkommandoerne er tilpasset
den påtænkte skydning. Efter
skydetidens ophør aflader
skytten selv uden videre
kommando våbnet og gør klar til
kontrol med mundingen pegende i
skudretningen.
Funktionsfejl
afhjælpes af skytten selv
indenfor skydetiden. Forekommer
der en klikker, er det tilladt
at spænde låsen på ny eller tage
en ny patron. Gør man det
sidste, skal banekommandøren
adviseres, og patronen skal
tages fra lommen eller
patronboks – ikke fra den
opstillede patronholder. Skytten
må først forlade standpladsen
efter ophørt skydetid, og når
våbnet er afladt.
Skud i utide
For skud, der afgives inden
kommandoen "SKYD", samt efter
skydetidens ophør, fradrages der
med højeste point lige så mange
træffere, som der er afgi- vet
skud i utide.
Skud i forkert skive
Forekommer der flere skud i
skiven end foreskrevet i
instruktionen gælder følgende:
l skud i forkert skive er at
regne som forbiskud for den
skytte, der afgiver skuddet
(ene), men tæller for den
skytte, hvis skive træffes, og
tæller med det bedste resultat
medmindre de fremmede skud med
sikkerhed på grund af
hulstørrelse kan identificeres.
Markering
Skytte og banekommandør
kontrollerer sammen skiverne.
Dog ikke hvor der af hensyn til
afstand og tidsforbrug bruges
markørdækning. Skytten må ikke
komme skiven nærmere end 2 meter
og må ikke berøre skiven, før
plastring tillades.
Banekommandøren sørger for at
registrere og kridte alle
skudhullerne. Ved pointvurdering
er banekommandørens afgørelse
endelig. Skyderesultatet føres
på skydekortet, der medbringes
af holdføreren/skytten til næste
station. Pointværdien 1 skrives
som 01, 3 som 03 og en forbier
noteres som X. Ved anvendelse af
markører opgives antal træffere
enten ved hjælp af markørstok
eller over radio/telefon.
Plastring må ikke finde sted,
før banekommandørens tilladelse
er givet. Ved markering af
skuddene gælder i øvrigt:
l Ved vurdering af pointværdi
anvendes indadtælling (berørt
streg).
l Opspringere regnes som
forbiskud.
l Plastring af skiverne bør ske
med plaster i en farve, der
svarer til skivernes baggrund.
l Ved evt. rettelse på skydekort
skal banekommandøren ved sin
signatur berigtige rettelsen.
l Arrangørerne kan vælge at lade
skytterne hjælpe til ved
kridtning (farvet kridt) og
lapning af skudhuller.
l Arrangøren kan bestemme, at
skytter ikke går med på de lange
mål.
Indrangering
Rækkefølgen bestemmes ved: l
højeste pointsum l flest trufne
figurer l højeste pointsum på
sidste station, næstsidste osv.l
flest trufne figurer på sidste
station, næstsidste osv.
Kan afgørelse ikke træffes efter
ovenstående, arrangeres der
omskydning. Lodtrækning kan
forekomme, når skydetilladelse
på skydebane eller skydeareal
forhindrer omskydning.
Regler for god opførsel
Enhver skytte skal i sin
fremtræden stræbe efter at være
et eksempel til efterlevelse og
derved være med til at afvikle
skydningen på en god måde.
Tilskuere og andre skytter bag
skydelinien må ikke kommentere
eller på anden måde blande sig i
forholdene på skydelinien.
Banekommandøren har ret til at
bortvise enhver, der ikke retter
sig efter reglerne for
jagtfeltskydning. Udover
sikkerhedsbestemmelserne gælder
følgende:
l Enhver skytte har pligt til at
kende konkurrencebestemmelserne
og reglernefor god opførsel.
l Ingen skytte må før eller
under skydningen modtage eller
forsøge at få oplysninger om
skydningen, ligesom enhver, der
har gennemført skydningen, ikke
må meddele skytter, der ikke har
gennemført skydningen,
oplysninger om denne. l Ved de
af DJ tilrettelagte skydninger
må der ikke, efter at skytterne
er kaldt frem fra stopskiltet,
ydes nogen form for hjælp eller
vejledning fra tilskuere, ledere
eller lignende.l En skytte, der
ønsker at forlade sin standplads
under skydningen, skal først
aflade sit våben og underrette
banekommandøren herom.l
Banekommandøren har den
absolutte kommando på banen og
er underlagt skydelederen.
Protester
Der skal nedsættes en jury
bestående af 3 personer. Evt.
protester skal indgives til
banekommandøren inden stationen
forlades, idet senere afgivne
protester ikke godtages. Dersom
en skytte/holdleder mener, at en
afgørelse truffet af
banekommandør/skydeleder/dommer,
ikke er i overensstemmelse med
nærværende bestemmelser, kan der
indgives en kortfattet skriftlig
protest til den nedsatte jury.
Drejer protesten sig om
jagtfeltskydningens arrangement
som helhed, skal protesten også
indgives skriftlig til den
nedsatte jury.
Sikkerhedsbestemmelser
Deltagere skal være bekendt med
almindelige
sikkerhedsbestemmelser for
omgang med våben og skal i
øvrigt følge de instruktioner og
anvisninger, som gives skriftlig
ved skiltning, opslag og
mundtlig under skydningen.
Deltagere, som udviser
nervøsitet eller ukendskab til
våbenbetjening o.l. eller nægter
at efterkomme givne anvisninger,
kan udelukkes fra skydningen.
Ligeledes kan deltagere, som
optræder provokerende eller
viser tegn på beruselse,
bortvises og udelukkes fra
skydningen. Banekommandørens
anvisninger eller ordre skal
ubetinget efterleves af alle.
Herudover skal følgende
bestemmelser altid overholdes:
l Skytten skal ankomme til
skydestandpladsen med åben
lås/knækket våben, og det skal
kunne ses, at våbnet er tomt ved
at låsen er i bagerste stilling
eller taget ud.
l Når der lades, når våbnet er
ladt, og når der aflades, skal
skytten være på
skydestandpladsen, og mundingen
skal pege i skudretningen. l
Skytten skal se, om løbet er fri
for fremmedlegemer, før der
lades første gang.
l Våbnet må kun lades med det
antal patroner, der skal
anvendes på pågældende station
på banekommandørens ordre. l
Skift af skydestilling skal ske
med åben lås/knækket våben. l
Når skydningen er færdig, skal
skytten kontrollere, at våbnet
ikke er ladt, og at l der ikke
er patroner i kammeret eller
magasinet. Kontrollen
gennemføres inden skytten
forlader standpladsen, hvad
enten skytten har sit våben med,
eller det midlertidigt
efterlades på standpladsen under
opsyn.
l Ingen skytte må forlade
skydelinien, før banekommandøren
eller dennes hjælper har
kontrolleret, at våbnet er
afladt og tomt, og at magasinet
ligeledes er uden patroner. l
Skytten skal forlade
skydestandpladsen med åben
lås/knækket våben. Enhver, der
konstaterer, at der dukker
personer op i et fareområde
eller ser, at et markørflag
bevæges foran skiver eller fra
dækning, skal uopholdeligt
foranledige skydningen standset
ved at råbe: "Hold ..... inde".
Overtrædelse af en eller flere
af sikkerhedsbestemmelserne skal
straks påtales og kan medføre
bortvisning fra skydebanen.I
øvrigt afvikles skydningen
efter, Sikkerhedsbestemmelser
for skydning under De Danske
Skytteforeninger (sidste
udgave). |
