|
| menu.asp Ikast - Faurholt Jagtforening
|
03-06-2008
2 online !
|
Schweiss-sekretariatet
Brug din
lokale
schweisshundeførere!!
| Karsten B.Pedersen |
Race |
Navn |
Skarp |
| Stambog ID 994295 |
Labrador retriever |
Bazi |
Ja |
| Stambog ID 2113699 |
Labrador retriever |
Bell |
Ja |
| |
|
|
|
| Lindy Nielsen |
Race |
Navn |
Skarp |
| Stambog ID 593898 |
Labrador retriever |
Twin |
Ja |
| Stambog ID2189903 |
Labrador retriever |
Råbin |
|
 |
|
25-09-2006 |
|
|
Søndag den 24. september blev den årlige Eliteschweissprøve afviklet i Grib skov. Eliteschweissprøven er et meget stort setup og prøvelederne Aksel Bek og Bent Rasmussen fra Schweisshundeforeningen havde gang i 12 dommere, 3 dommeraspiranter, 1 dommerelev, 10 stifindere og 6 hornblæsere for at få prøven afviklet. Rammerne omkring prøven var således helt i top, og afviklingen af prøven var det også en fornøjelse. Til gengæld stod hundearbejdet ikke mål med planlægningen!
Kun 2 af de i alt 24 hunde blev præmieret! 1. Vinder samt vinder af Retriverklubbens vandrepokal blev Karsten B. Pedersen fra Ikast med den 2 år gamle Labrador Oban. |
|
|
| Skyd kun til vildt i sideskud - sådan lyder én af de jagtetiske regler! Schweisshundeførerne kan kun bekræfte, at det vil være med til at afhjælpe en del dårlige skud, hvis der kun skydes til hjortevildt i ren sideskud - det hvad enten der er tale om hagl - eller riffeljagt. En stor fælles nordisk undersøgelse omkring elgjagt viser tydeligt, at desto spidsere vinkel man skyder i desto flere skud bruges der for at nedlægge elgen - uanset om det der er tale spids- eller bagskud. Når det forholder sig sådan med et så stort træfområde som på en elg - så er det klart, at man skal være endnu mere på passelig ved skudafgivelse til råvildt. |
 |
| Skud hvor mindre end 70-80% af træfområdet er tilgængeligt bør for en hver pris undgået. Sidder skuddet bare en lille smule ved siden af det ønskede træfpunkt, vil der opstår en grim anskydning i form af et strejfskud i bov eller kølle. Sandsynligheden herfor vil stige i takt med at træfområdet formindskes. |
| |
| Lad tvivlen komme vildtet til gode! Dato: 31/05-2006 |
|
Bukkejagten har nu været i gang i to uger. Mange jægere har fået gode oplevelser, på trods af at vejret ikke har vist sig fra sin gode side. Desværre har nogle jægere også fået mere ubehagelige oplevelser med hjem fra jagten.
Således havde en bukkejæger fra det midtjyske
 en meget ubehagelig oplevelse en aften i sidste uge. Fra sin skydestige så han en buk bevæge sig meget besværet rundt i terrænet. Jægeren noterede sig, hvor bukken forsvandt og rekvirerede en schweisshundefører.
Schweisshunden tog villigt sporet op og efter relativt kort tids sporarbejde, kom bukken besværet på benene, og hunden tog den afkræftede buk efter en ganske kort hetz.
Bukken havde tidligere fået skudt begge forløb over, men der er ingen af lokalområdets legitimerede schweisshundeførere, som har været rekvireret til en eftersøgning. Om bukken har været eftersøgt af en anden hund vides ikke.
De legitimerede schweishundeførere er ingen garanti for, at bukken kan findes. Men når jægerne får eftersøgt en forløbsskudt buk med det samme, så bliver de fundet i 75% af tilfældene.
I den konkrete situation kan det også tænkes, at den uheldige jæger slet ikke har været bevidst om, at bukken har været ramt. I 25% af de eftersøgninger, hvor de legitimerede schweisshundeførere rekvireres til at kontrollere, hvorvidt der er skudt forbi eller ej, findes bukken rent faktisk! Det kan derfor altid godt betale sig at få en schweisshund til at kontrollere, hvad der rent faktisk er foregået.
Hvis der er sikre tegn på anskydning så kræver jagtloven, at dyret er eftersøgt inden for 6 dagstimer af en hund som har opnået en 1. præmie på en 20 timers 400m prøve anerkendt af schweissudvalget, eller af en legitimeret schweisshundefører |
|
|
| Denne grimme anskydning blev ikke eftersøgt af en legitimeret schweisshundefører |
Dato: 30/09-2006
Rekordstort antal schweiss-eftersøgninger i sidste sæson |
Råvildtbestanden i Danmark i de sidste 10 år er den største i historisk tid, og bestandene af kronvildt og dåvildt vokser år for år; derfor skydes der i disse år også mere hjortevildt her i landet end nogensinde før – godt 120.000 stk. pr. jagtsæson.
Læg dertil, at også trafikintensiteten stiger og stiger, så der ifølge Skov- og Naturstyrelsens skøn hvert år påkøres 25.000 stk. råvildt, og resultatet er næsten givet på forhånd: Der bliver mere og mere at lave for landets 160 legitimerede specialister i at opspore såret hjortevildt.
Det dokumenterer den årlige Schweissrapport, som netop er udkommet. Af rapporten fremgår det, at i sæsonen 2005/2006 blev schweisshundeførerne for første gang, siden opgørelsen startede i 1974, kaldt ud i mere end 10.000 tilfælde!
Denne stigning er udtryk for, at jægerne nu langt oftere tilkalder en autoriseret schweisshundefører – bare for en sikkerheds skyld. For selv om hjortevildtudbyttet siden 1996/1997 har ligget relativt stabilt, er antallet af jagteftersøgninger mere end fordoblet i løbet af de sidste 10 år til 7.232 i sæsonen 05/06.
Ikke altid anskydninger
- Man skal være klar over, at mange eftersøgninger ikke er resultat af en anskydning. Dyret var faktisk skudt 100 procent korrekt, men løb måske 200 meter, før det døde, og frem for selv at begynde at lede og vanskeliggøre en evt. eftersøgning, tilkaldte jægeren altså med det samme en schweisshundefører. Det er en meget glædelig udvikling, siger Mads Flinterup, der er leder af schweiss-sekretariatet, Danmarks Jægerforbund, Kalø.
Et andet bevis på, at de danske jægere har taget schweiss-tjenesten til sig er, at 35 procent af jagteftersøgningerne var kontroleftersøgninger, hvor jægeren har skudt, men ikke kan finde tegn på anskydning. I 2.531 tilfælde var jægeren ansvarsbevist nok til alligevel at tilkalde assistance i form af en schweisshund, som så hver fjerde gang fandt dyret, som faktisk var ramt!
Trafikeftersøgninger
I 2005 blev der gennemført 3.608 eftersøgninger af påkørt vildt – råvildt som altdominerende vildtart. Tallet har været nogenlunde stabilt de sidste år og er formodentlig udtryk for, at schweisshundeførerne dækker det aktuelle behov.
Men forfatteren til Schweissrapporten regner med, at ikke alle bilister ved, hvordan de skal forholde sig, hvis uheldet er ude. Så her et kort, godt råd før den mørke tid, hvor uheldsfrekvensen stiger: Hvis det påkørte dyr ikke ligger dødt på stedet, skal man ringe til Falck på tlf. 7010 2030, som så rekvirerer den nærmeste schweisshundefører.
Det koster ikke noget – schweisshundeførerne får kun kørepenge for deres indsats, og når det drejer sig om trafikeftersøgninger, betales dette af Skov- og Naturstyrelsen, der tager pengene fra jagttegnsafgiften.
Du kan se Schweissrapporten 2005/2006 i sin fulde længde på hjemmesiden schweiss.dk
Du kan hente hele rapporten i Adobe Acrobat format her >>> |
|
|
Anskydning ! – det sker kun for naboen !! |
| Men skulle det alligevel ske er her et sæt spilleregler, som alle bør følge: |
|
1. Skudtegn – det er vigtigt at mærke sig hvordan dyret tegnede i skudøjeblikket.2. Marker stedet, hvor du stod da du afgav skuddet.
3. Marker skudstedet – evt. med tørklæde, en hat eller lignende og marker flugtretningen, dyret tog.
4. Se efter, hvad der er på skudstedet uden at røre noget.
5. Søg ikke selv på må og få, da færtforholdene vanskeliggøres/ødelægges.
6. Husk, du har ingen ret til at søge på naboens grund.
7. Schweisshundeføreren har legitimationskort og må om nødvendigt søge på anden mands grund. Ring efter en registreret schweisshundefører, og lad ham og hans veltrænede hund tage over.
8. Husk det er ingen skam at rekvirere en schweisshundefører, derimod amoralsk at lade være. |
| |
| Brug din lokale schweisshundeførere!! |
| Karsten B. Pedersen Tlf. 97251095 |
| Lindy Nielsen Tlf. 97156034 |
|
|
|
|
Ny mand i
Schweiss-sekretariatet |
|
Schweiss-sekretariatet |
Ny mand i Schweiss-sekretariatet
Schweiss-sekretariatet, der har til huse hos Danmarks Jægerforbund, Kalø, har netop ansat Mads Flinterup, der fra den 1. maj skal stå for sekretariatets daglige drift i samarbejde med Jytte Harder. Mads Flinterup er 28 år gammel og uddannet forstkandidat. Derudover er han også registreret schweisshundefører, så schweissarbejdet er på ingen måde nyt for ham. De seneste halvandet år har Mads Flinterup været ansat som fagkonsulent ved Danmarks Jægerforbund, Kalø, og han er derfor allerede på nuværende tidspunkt godt inde i arbejdsopgaverne omkring schweiss-registret. Mads Flinterup afløser Trine Bengtsson, der efter 4 år med schweiss-registret har søgt nye udfordringer i Sverige. |
 |
| Ønsker du at kontakte den nye mand i schweiss-registret, kan du sende en e-mail på mf@jaegerne.dk. Du kan også ringe på tlf. 36 73 05 59. |
|
|
Pejleudstyr til schweisshundene |
Dato: 22/04-2005 Aage V. Jensens Charity Foundation har for nylig doneret 1,8 millioner kroner til Schweisshundeudvalget, og de mange penge skal bruges til indkøb af pejleudstyr til hundene. Schweisshundeførerne har i lang tid ønsket at få et pejl til deres hunde. Udstyret skal bruges til at finde hunden, når den på en eftersøgning er blevet sluppet til hetz. En sådan hetz kan strække sig over flere kilometer, og hvert år opstår der situationer, hvor hundene bliver væk for føreren. Der er eksempler på, at hundeførerne først har fået kontakt med hunden igen den efterfølgende dag, og det er selvsagt en meget ubehagelig situation for hundeførerne, der ikke ved, hvad der er sket med hunden, siger Kristian Raunkjær, der er formand for Schweisshundeudvalget.
Han er meget glad for, at Aage V. Jensens Charity Foundation har gjort det muligt at mødekomme hundeførernes behov. Schweisshundeførerne gør et stort stykke arbejde for jægerne og trafikanterne, hvilket er med til at gavne hele jagtsagen. Et pejl koster imidlertid let op mod 10.000 kroner i anskaffelse, og det skal lægges oven i alle de øvrige udgifter, der knytter sig til opgaverne for de 170 hundeførere, der er registreret schweissregistret. Pengene falder derfor på et tørt sted, og jeg er meget taknemmelig for donationen, som gør det muligt at hjælpe hundeførerne på dette område.
Læs mere om Schweisshunderegistret |
|
| Introduktion |
| Schweisshunderegistret |
| ”Schweiss” er det tyske ord for vildtblod. I dansk jægersprog bruges det blandt andet om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til schweisshundene, der er optrænet til at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt. |
| Historie |
I 1974 blev der i Danmark oprettet et register over schweisshundeførere, som stod til rådighed for landets jægere og kunne kaldes ud til eftersøgninger af anskudt vildt på rekvirentens jagtgrund.
I forbindelse med jagtlovsændringen i 1982 gennemførtes en formalisering, således at legitimerede schweisshundeførere fik adgang til at eftersøge nødstedt vildt – herunder at bære og anvende skydevåben – på fremmed terræn uden nødvendigvis at opnå forudgående tilladelse fra pågældende grundejer eller jagtberettigede. Denne ændring blev gennemført, fordi anskudt vildt ofte passerer naboskel, og eftersøgninger dermed må indstilles eller udsættes unødigt, hvis en tilladelse fra nabogrundejer eller –jæger er ultimativ.
Ved jagtlovsrevisionen i 1993 gennemførtes yderligere en ændring, idet der via en bemyndigelse i selve Jagtloven blev fastsat regler om obligatorisk tilkaldelse af en schweisshund ved sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt. |
| Reglementet |
Skov- og Naturstyrelsen har fastsat et særligt reglement for schweisshundeførere. Disse har således til enhver tid tavshedspligt med hensyn til rekvirentens navn og eftersøgningsstedet. Ved eftersøgning på fremmed terræn skal naboen så vidt muligt underrettes forud. Gennemføres eftersøgningen uden naboens vidende, skal politiet underrettes forud for eftersøgningen. I sådanne tilfælde har kun schweisshundeføreren – og ikke rekvirenten og andre tilstedeværende adgang til området. Under eftersøgningen må der ikke drives jagt på den del af rekvirentens areal, der ligger nærmere end 500 m fra naboarealet.
Uanset hvem der har anskudt, eftersøgt og aflivet et dyr, tilfalder det den jagtberettigede på det areal, hvor dyret forender. Findes et dyr på fremmed terræn, brækkes det og forsynes med en mærkat med oplysninger om, hvem der har fundet det, samt hvor og hvornår, det er fundet. Er det derefter ikke muligt at komme i kontakt med ejeren eller den jagtberettigede på det pågældende areal, afleveres dyret til politiet.
Tilkaldelse af en schweisshund er normalt gratis, dog godtgør rekvirenten schweisshundeførerens kørselsudgifter (statens takster). I tilfælde, hvor en schweisshund efter henvendelse fra Falck eller Politi rekvireres til en eftersøgning af påkørt vildt, betales kørslen af Skov- og Naturstyrelsen. |
|
|
Schweissudvalget |
Schweisshunderegisteret
Schweisshunderegisteret har sin egen hjemmeside: www.schweiss.dk.
Schweiss" er tysk for vildtblod. Det er også dansk jægersprog for det samme. En schweisshund er en hund, der er trænet i at opspore såret hjortevildt.
Danmark har der siden 1974 eksisteret et register over sådanne hunde og deres førere. Hvis hjortevildt anskydes eller påkøres, kan jægeren eller bilisten tilkalde en af de ca. 160 registrerede schweisshundeførere. Hvis der i forbindelse med jagt på hjortevildt er sikre tegn på anskydning, og vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer, skal jægeren ifølge jagtloven tilkalde en schweisshundefører. Dette gælder dog ikke, hvis vildtet har været forsøgt opsporet med en hundefører og hund, der har fået 1. præmie på en godkendt sporprøve.
I sæsonen 2001/2002 har i alt 217 hunde været anvendt til 8.991 eftersøgninger på hovedsageligt klovbærende vildt, i henhold til bekendtgørelsen om pleje af tilskadekommet vildt, overdragelse af dødt vildt og opsporing og aflivning af nødstedt vildt. Denne bekendtgørelse omfatter tilkaldepligten, der gør enhver jæger ansvarlig for at tilkalde en registreret schweisshund inden for 6 dagtimer efter anskydningen i tilfælde af sikre tegn på, at dyret er ramt.
Antallet af eftersøgninger er steget med i alt 23% den forløbne sæson, hvor stigningen på eftersøgninger i relation til jagt er steget med 15%, og eftersøgninger på vildt, der er skadet i trafikken, er steget med 41%. Antallet af trafikeftersøgninger har de sidste år været i voldsom vækst, og for schweisshundeførerne udgør denne del nu 32% af deres arbejde.
Det er Skov- og Naturstyrelsen, som administrerer Schweisshunderegistret og udsteder legitimationskort til schweisshundeførerne, som dermed får ret til at eftersøge vildtet også på naboarealer. |
| Trafikdræbte dyr |
| Schweisshunderegisteret har sin egen hjemmeside: www.schweiss.dk. |
|
|
|
|
|
